.............................................................................................................................
Kærlighed er ikke for kujoner - Birgit Weber
Pris:DKK 129,95
Kærlighed er ikke for kujoner - Birgit Weber
 |
Forfatter: Birgit Weber
Forlag: Borgen
Sider: 171
|
KÆRLIGHED ER IKKE FOR KUJONER er en bog, der handler
om at turde elske. Om at turde give os selv, vores
inderste tanker, følelser og reaktioner til vores
partner uden at tænke på dennes reaktion. Vi er
angst for at blive afvist og forladt, når vi viser de
følelser og reaktioner, som vi ikke oplevede var
velkomne i vores barndom. Samtidig tror vi heller
ikke, vores reaktioner hjælper.
Birgit Weber beskriver, hvordan vi ved hjælp af
kritik og manipulation forsøger at lave hinanden om,
så vi undgår at komme i kontakt med vores egne indre
konflikter. Det gør vi på tre måder: ved at være 1)
eftergivende, 2) aggressiv eller 3) afstandtagende
over for andre. Hun beskriver også, hvordan vi kan
få øje på vores egne blinde pletter, dvs. de træk og
konflikter, vi har følt os tvunget til at fortrænge
i vores barndom.
Bogen viser, at kærlighed kun kan udvikles, hvis vi
er i stand til frit at give udtryk for os selv, og
hvis vi er parat til at vende fokus mod os selv og
se på de uhensigtsmæssige mønstre, vi har dannet for
at overleve som børn. Vi må finde frem til,
gennemleve og bearbejde vores indre konflikter, og vi
må lære at stå på egne ben og berolige os selv i
angstprovokerende situationer uden behov for den
andens bekræftelse. Alt dette giver bogen vejledning
i.
Birgit Weber understreger hele vejen igennem, at
først når vi hver især bliver forankret i os selv og
tager ansvaret for vores egne vanskeligheder, kan vi
udvikle et parforhold, hvor kærligheden hele tiden
bliver dybere og rigere.
Birgit Weber har tidligere skrevet FIND EN PARTNER
FOR LIVET OG BLIV EN PARTNER FOR LIVET. Hun er
psykoterapeut og socialrådgiver og har siden 1984 på
det psykologiske plan været optaget af, hvorfor det
er så vanskeligt at få de nære relationer til at
lykkes. Hun er i dag privatpraktiserende psykoterapeut
og har overvejende par, familier eller enkeltpersoner
med parproblemer i terapi.
|
|
Ugens bog
Opdaterede bøger
Nyheder

|